Mere
"More" er Pink Floyds tredje studiealbum, udgivet i 1969. Albummet blev oprindeligt komponeret som et soundtrack til filmen af samme navn, instrueret af Barbet Schroeder. Det markerede en betydelig ændring fra bandets tidligere lyd, som var mere psykedelisk og eksperimentel, og viste deres evne til at skabe mere ligefrem og tilgængelig musik.
Albummets åbningsnummer, "Cirrus Minor", sætter tonen for resten af pladen med sin drømmende, atmosfæriske lyd og hjemsøgende vokal. Dette efterfølges af "The Nile Song", en af de mere aggressive og hårdtslående sange i Pink Floyd-kataloget, med tunge guitarriffs og en drivende rytmesektion. Andre fremragende numre inkluderer "Green Is The Colour", "Cymbaline" og "Ibiza Bar", som har en mere afslappet, melodisk lyd med indviklet guitarspil og svævende vokalharmonier.
Et af de mest imponerende aspekter ved "More" er den måde, bandet problemfrit formåede at blande forskellige musikalske stilarter og genrer til en sammenhængende helhed. Fra den bluesagtige rock "The Nile Song" til den folk-inspirerede "Crying Song" viser albummet bandets alsidighed og spændvidde, samt deres evne til at eksperimentere med forskellige lyde og tilgange.
Albummet indeholder også adskillige instrumentale numre, såsom "Quicksilver" og "More Blues", der fremhæver bandets evne til at skabe stemningsfulde og atmosfæriske lydlandskaber. Disse numre, sammen med resten af albummet, tjener som et bevis på Pink Floyds dygtighed som musikere og deres vilje til at flytte grænserne for, hvad der blev anset for acceptabelt i rockmusik på det tidspunkt.
Samlet set er "More" måske ikke lige så kendt eller berømt som nogle af Pink Floyds senere albums, men det er stadig et fascinerende og givende lyt, der viser bandets tidlige udvikling og kimen til den lyd, der i sidste ende ville gøre dem til et af de mest indflydelsesrige og elskede bands i rockhistorien. Det er et must-lytte for fans af psykedelisk og eksperimentel rock, såvel som alle, der er interesserede i udviklingen af Pink Floyds lyd og stil.