I 1980 blev Pink Floyds "The Wall"-turné lanceret, en banebrydende serie af koncerter, der rykkede grænserne for liveoptræden. Turnéen omfattede omfattende scenedesign, hvor bandet bogstaveligt talt byggede en væg på scenen under forestillingen. Muren ville til sidst blive revet ned i en dramatisk finale, der symboliserer nedbrydningen af barrierer. Denne teatralske tilgang til livekoncerter satte en ny standard for rockoptrædener med storstilede rekvisitter, animationer og synkroniserede lyseffekter. "The Wall"-turneen begyndte i Los Angeles og fortsatte i større byer i Nordamerika og Europa. Den omfattende produktion krævede betydelig logistisk planlægning, hvilket førte til et begrænset antal shows på hvert sted. På trods af turnéens succes skabte de intense planlægnings- og produktionskrav yderligere stress blandt bandmedlemmerne, hvilket fremhævede de interne spændinger, der havde været under opsejling under tilblivelsen af albummet. Dette år markerede også det fortsatte arbejde med filmatiseringen af "The Wall", med instruktør Alan Parker og kunstneren Gerald Scarfe. Filmen, der blev udgivet i 1982, ville yderligere udforske de temaer og billedsprog, der blev introduceret i albummet og turnéen.