I 1983 blev Pink Floyds tolvte studiealbum "The Final Cut" udgivet i marts. Dette album var primært et Roger Waters-projekt, der udforskede temaer relateret til krig, tab og konfliktens indvirkning på samfundet. Det blev tænkt som en opfølgning på "The Wall", der inkorporerede elementer, der blev udeladt af det originale album og adresserede personlige og politiske temaer fra Waters' perspektiv." The Final Cut" er bemærkelsesværdig for sin dystre tone og mangel på traditionelle Pink Floyd samarbejde. David Gilmour og Nick Mason bidrog minimalt til albummet, og Richard Wright deltog slet ikke, efter at have forladt bandet under produktionen af "The Wall". Albummet fik blandede anmeldelser, hvor nogle roste dets følelsesmæssige dybde, og andre kritiserede dets fokus på Waters' fortælling på bekostning af bandets samarbejdsånd. På trods af den blandede modtagelse har "The Final Cut" en dedikeret tilhængerskare og er værdsat for sin udforskning af komplekse temaer. Albummets udgivelse markerede et vendepunkt i Pink Floyds historie, hvor Roger Waters' dominans førte til stigende friktion i bandet.